Sæsonen 2002
( er sidst opdateret 10. april 2008 18:59 ) 

Startside
Tilbage
Billeder fra 2002

 

6. maj. 
Sæsonen startede hos Jesper. Jeg deltog ikke selv, da Lone og jeg var på bryllupsrejse til Egypten.

13. maj. (billeder)
Vi var hos Ole Dahl, som har lavet sit bassin dybere, så han nu har ca. 20.000 l. Han mangler stadig at gøre kanterne færdige.

27. maj. (billeder)
Vi mødtes i Drøsselbjerg, hvor vi så et meget klart bassin og med et meget tætbeplantet bed omkring.

3. juni. 
Hos “Hansiland” fortalte Hans om sit nye Vortex-filter. Flere spurgte til prisen, men det går Hans ikke så meget op i. - Derefter lærte Thomas Bohsen os at fange fisk ... Ha Ha.

10. juni. Vi besøgte S. H. Mølgaard i Høng, hvor vi så et meget spændende og flot bassin. Der var visse ideer at hente (John), bl.a. et slambassin rundt om bassinet, formet som et lille vandløb. - Trods vejret (det pisregnede) var der pænt fremmøde.

Derefter holdt vi sommerferie.

5. august. (billeder)
Mødet hos Viggo blev holdt hos John, da Viggo var på ferie. Johns bassin er på 20.000 l. Det er nyanlagt, og bliver endnu pænere om et par år, når beplantningen er vokset til omkring bassinet.

12. august. 
Vi var hos Bente (Erlings stakkels søster). Dér så vi Snehvide med de 8 små dværge (gisp) og diverse dyr i gips og granit. Bassinet var pænt med meget klart vand p.g.a. et øvre bassin med masser af planter til at ilte og tage næringsstofferne.

M.v.h. Finn

PS. Jeg slutter i Havebassingruppen, så der kan komme nye kræfter til.